søndag den 4. maj 2014

Status på ugen

Så er der gået endnu en uge her i Miami, som primært har stået på hygge og afslapning - og så selvfølgelig undervisning. I denne uge har vi haft om coaching, hvilket har været rigtig spændende og lærerigt. Om mandagen blev vi introduceret for hvad coaching handlede om og de næste par dage brugte vi på at lære om forskellige coachingmodeller. Her skulle vi først finde et individuelt mål og dernæst coache hinanden ved blandt andet at snakke om udfordringer og motivation ved de enkelte mål. En lidt sjov og udfordrende opgave, idet man ikke er vant til at coache andre. Om torsdagen vendte vi lidt fokus væk fra coaching og istedet blev vi bedt om at  lave en tidslinje over vores eget liv og pege de ting ud som har været med til at sætte præg på det. Om fredagen havde vi om værdiafklaring, hvor vi hver især skulle finde ud af hvad der var vigtigt for os. Bagefter skulle vi lave en SWOT-analyse (strenghes, weakness, opportunities, threats) på os selv. Alt i alt en rigtig fin undervisningsuge. Jeg synes undervisningen bliver mere spændende for hver dag der går, og jeg føler også, at det er noget jeg kan bruge til noget. Vores eftermiddage har mest bestået af afslapning ved poolen og stranden og gåture i byen. Desuden har vi haft besøg af et andet hold fra Dansk Studie Center, som har været jorden rundt og nu skal være nogle dage i Miami. De bor også på det samme hotel som os, så dem har vi også fået snakket lidt med. I torsdags var vi i biografen og se "The Other Woman" - en romantisk komedie hvor den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau spillede en af hovedrollerne, en rigtig god og sjov film! :-) Det var også sjovt at prøve at være i en amerikansk biograf. Jeg synes dog de havde et ret skuffende slikudvalg, til gengæld havde de masser af fastfood - typisk! ;-) I går (lørdag) var vi i Key West hele dagen. Key West er den sydligste ø ud af en øgruppe ved navn "The Keys". I Key West ligger også USA's sydligste punkt, som også ligger meget tæt på Cuba. Det var en rigtig flot og hyggelig ø og mindede på mange måder om St. Thomas på Dansk Vestindien. Vi brugte det meste af tiden på at gå ned langs øens hyggelige gader. Idag har vi bare slappet af ved poolen og ordnet lidt praktiske ting. Imorgen har vi planer om at tage i Miami Zoo efter skole, og ellers skal vi snart til at planlægge hvad vi skal resten af ugen.

Pigerne og jeg nede ved Miami Beach

Miami Beach

Vores hotel, hvor der er fine terrasser udenfor

Her inde bor jeg

I Key West, hvor vi til frokost gik på Hard Rock Cafe

Lækker clubsandwich :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar