fredag den 9. maj 2014

Så er det blevet fredag og er netop lige kommet hjem fra en morgenløbetur. Idag skal vi først i skole kl. 11 og inden da skal vi lave noget gruppearbejde. Vi har nemlig fået til opgave at vi på torsdag i næste uge gruppevis skal fremlægge om noget vi har lagt særlig vægt på i undervisningsforløbet indtil videre. Desuden skal vi også individuelt aflevere et papir om hvad vi har fået ud af det til vores underviser. Derfor bliver den sidste undervisningstid lidt anderledes. Imens vi laver gruppearbejde/individuelt arbejde har vores underviser, som er uddannet coach, tilbudt at vi hver især kan få en individuel coachinglektion. Det har de fleste også takket ja til inklusive mig selv, og jeg var til det igår. Det var meget sjovt at prøve. Ellers har temaet i denne uge været kommunikation, hvor vi igen er blevet præsenteret for en del teori. Derudover har vi lavet en del personlige test som for eksempel lyttevaner og hvordan vi kommunikerer med andre. I mandags var vi også nede på stranden og lave en sandfigurskonkurrence, hvilket var rigtig sjovt. Idag efter skole har vi planer om at tage ned til stranden. Det er faktisk ikke særlig mange gange vi har ligget ved stranden endnu, så vi tænker det er på tide :-). I denne uge har vi flere af dagene været inde i downtown og gået rundt. Her kan man også tage metroen rundt gratis, som giver en flot udsigt over byen. Igår var vi også i downtown og tog hen til et sted ved navn Bay Side, som er et rigtig hyggeligt markedsplads. Onsdag aften så vi film under åben himmel - noget som faktisk sker hver onsdag aften hernede, men det var først nu der var en god film at se, nemlig Hunger Games: Catching Fire. Det var rigtig hyggeligt! Nu skal jeg tilbage til skolearbejdet - ses! :-)

Min gruppes sandfigur: et menneske som snorkler og ser to skildpadder

Er den ikke fin? ;-)

Udsigt over Miami fra metroen

Bayside!

Her spises der Frozen Yoghurt til Open Air Bio

Storskærmen

Mine søde roomies :-)

Ved Bayside


Ingen kommentarer:

Send en kommentar