søndag den 25. maj 2014

Den sidste uge

Nu er det allerede blevet søndag og det er nu den sidste hele dag vi har tilbage før turen går hjem til Danmark. Det er meget mærkeligt! Jeg glæder mig selvfølgelig til at se alle hjemme i Danmark igen, men det bliver hårdt at sige farvel til de mennesker man nu har tilbragt to måneder med. Jeg har haft en rigtig god sidste uge her i Miami. I mandags var vi i Seaquarium, hvor vi både så delfin-, søløve- og spækhuggershow - det var rigtig sjovt. Derudover så vi søde skildpadder og søkøer og mere til. Stedet var ikke så stort igen, men det var faktisk meget rart, så man kunne komme tæt på dyrene - specielt spækhuggeren, hvilket var en sjov oplevelse. I torsdags havde to andre piger og jeg besluttet at tage en en-dags-tur til Bahamas. Bahamas består af flere forskellige øer, og vi var på den nordligste ved navn "Grand Bahamas". Det tog ca. 2 1/2 time at sejle derhen med færge fra Miami, så vi synes det var en sjov oplevelse og lidt oplagt når det nu ikke er længere væk. På Bahamas fik vi set lidt af byen, som på mange måder minder lidt om de Dansk Vestindiske Øer. Vi var på en markedsplads, hvor der var rigtig hyggeligt og også meget fredeligt. Derefter var vi nede på stranden, hvor vi fik prøvet at sejle på en såkaldt "banana-boat" - det var sjovt at prøve. De andre dage har gået med afslapning på stranden, lidt mere udforskning af byen og selvfølgelig lidt mere shopping :-). Idag skal vi selvfølgelig pakke og så ellers bare lave afslutningshygge sammen. Vi skal først flyve imorgen aften, så vi har også lidt af dagen imorgen. Jeg håber I synes det har været sjovt at følge min rejse her på bloggen og har fået noget ud af det, selvom den af og til er blevet forsømt lidt. Tak for det i hvert fald - vi ses snart i Danmark igen!! :-)

En sød lille søløve

Delfinshow

Spækhuggershow

Her er vi ude at køre med segways


Den gule bananaboat vi var ude at køre med

Lige inden vi skal ud i vandet. Amalie, jeg og Alina.

Markedspladsen på Bahamas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar