søndag den 27. april 2014

Orlando

Nu er der gået en uge siden jeg sidst har skrevet herinde, så tænkte at det nu var på tide med endnu et indlæg. Det er sjældent vi sidder og ikke laver noget, derfor er bloggen blevet forsømt lidt. Min uge startede rigtig fint ud, hvor vi også skulle begynde på vores undervisning. Den første dag handlede mest om at snakke om vores forventninger til undervisningen og diverse øvelser. Den næste dag blev vi introduceret for præstationsteknikker og så fik vi af vide, at vi skulle fremlægge en 5-minutters præstation for de andre om torsdagen. Jeg valgte at snakke om hvordan det er at være tvilling, og det gik meget fint. Så indtil videre synes jeg undervisningen er meget spændende og også meget lærerig. Vi havde fri fra undervisningen fredag, fordi vi havde planlagt at tage til Orlando, som jo er den rene forlystelsesby. Vi havde planlagt at have én overnatning der, så vi havde fredag og lørdag til at tage i nogle af parkerne. Fredag var vi i Universal Studios, hvor der var en masse forlystelser som var opbygget efter forskellige film. For eksempel var vi inde og se en Shrek film i 3D. Det at gå rundt i parken var også bare en oplevelse i sig selv, fordi alting var så gennemført og flot - og sjovt fordi man kunne genkende ting fra film. Om lørdagen var vi i Islands of Adventure, som også er en forlystelsespark. Her var der flere "rigtige forlystelser" som rutsjebaner osv. Også i denne park var alle forlysterne dedikeret til forskellige film. For eksempel var der et Harry Potter land, hvor de havde bygget Hogwartsslottet og forskellige forlystelser dertil. Det hele var rigtig gennemført, og vi prøvede rigtig mange sjove og vilde forlystelser. Vi prøvede også en del vandrutsjebaner, hvor vi alle blev hel gennemblødt - heldigvis var solen fremme hele dagen så det ikke gjorde spor ;-). Om fredagen efter vi havde været i Universal Studios kørte vi også hen til et outlet, hvor vi fik shoppet lidt og var først hjemme ved midnatstid. Så efter to meget intense dage er det nu rart at man har kunne slappe af idag ved poolen og nydt solen. Her til aften har vi haft fællesspisning, hvor vi har været nede og spise på en italiensk restaurant. Imorgen (mandag) begynder så endnu en uge og en ny skoledag, som forhåbentlig også bliver spændende. Dagen starter lige ud med en løbetur kl 6.00 (ja, jeg får løbet hernede), så jeg må nok også snart smutte i seng. Godnat herfra :-)  

Det kendte Universal logo

En ret vild rutsjebane i Universal Studios, som vi lagde ud med.

Marylin Monroe i Universal Studios

Harry Potter land i Islands of Adventure

Hogwarts slottet

Vi fik lige taget nogle fine billeder i en foto-automat

Vildeste rutsjebane jeg har prøvet! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar