Så er jeg ankommet til St. Thomas efter tre gode dage på St. John. Man opdagede allerede lige fra starten, at det virkelig er en smuk ø med rigtig flot natur. Vi blev indkvarteret ved en campingplads hvor vi skulle bo i små hytter. Det var et rigtig hyggeligt sted ude i skoven og lige ned til stranden. På ankomstdagen tog vi først ud for at handle ind til de efterfølgende dage. Derefter blev kørt vi ud til vores campingsted ved navn Cinnamon Bay. Resten af eftermiddagen brugte vi på stranden, og så om aftenen stod den på grill-mad og hygge. Den næste dag var vi ude og se en sukkermølle og derefter nede på en anden strand, hvor der var gode snorkelmuligheder. Her så vi også en del skildpadder - endelig! :-) Dagen efter var vi ude og vandre rundt i bjergene - en rigtig flot men også hård tur! På vores vandretur endte vi igen på en anden strand hvor vi fik slappet af i benene :-) Det var nogle rigtig hyggelige dage på St. John som bestod af solbadning, grill-hygge og vandreture. Det har også været lidt primitive forhold at leve under fx i forhold til at tage bad og lave mad. Når man skulle i bad skulle man være forberedt på et iskoldt bad under åben himmel (men dog med døre rundt omkring). Derudover havde vi ikke noget køleskab i hytterne, men blot en boks hvor vi kunne komme isterninger i - og det var temmelig udfordrende at holde maden kold i denne boks. Så taget disse forhold i betragtning synes jeg også det er passende, at vi nu er taget videre til St. Thomas, men det har uden tvivl været nogle rigtig hyggelige og oplevelsesværdige dage på St. John. Vi ankom til St. Thomas her igår og skal nu være her til på onsdag, hvorefter turen går til Miami. St. Thomas adskiller sig på mange måder fra St. John, idet der er meget mere byliv og turisme her - og særligt her i hovedstaden Charlotte Amalie, hvor vi også bor. Den store turisme her skyldes de mange og meget store krydstogtskibe som ligger til her i byen. Faktisk er alle butikkernes åbningstider bestemt af om der er krydstogtskibe her eller ej - så man kan enten opleve at byen er fuld af mennesker eller også er der helt dødt. Her til formiddag har vi været nede og kigge på de mange butikker, som her er og nu er vi så gået op for at få noget frokost. Vi bor i et stort hus, som er rigtig hyggeligt og meget gammeldags - og som har en rigtig flot udsigt ned over havnen. Senere idag skal vi med en kabelvogn op til det såkaldte "Paradise Point", hvor der også skulle være en rigtig flot udsigt over byen.
Det var alt for nu - vi ses snart på bloggen igen ;-)
P.s. beklager billederne nedenunder kommer i en mærkelig
 |
| Vores hytte indefra på St. John |
 |
| Vores hus på St. Thomas |
 |
| Hytten udefra på St. John |
 |
| Vores strand på St. John - Cinnamon Bay |
 |
| Vores udsigt fra huset på St. Thomas |
 |
| Vores "køleskab" på St. John ;-) |
 |
| Stranden på St. John |
 |
| Annaberg sukkermølle på St. John |
 |
| Udsigten fra vandflyveren (St. Croix til St. Thomas) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar